MAMAMOVE arbejder sammen med sociale aktører for at skabe en tryg og meningsfuld ramme omkring træningen. Vi samarbejder med kommuner og boligsociale aktører med kendskab til målgruppen. Det gør vi for at sikre, at vores tilbud ikke kun handler om motion, men også om fællesskab, viden og empowerment.
For kommuner
Kommunerne arbejder i stigende grad med at fremme lighed i sundhed og øge deltagelsen i forebyggende tilbud. Samtidig viser erfaringer, at nogle grupper af kvinder har behov for særligt tilpassede indsatser, hvor fællesskab, bevægelse og tillid er i centrum.
Med støtte til at opstarte nye træningsfællesskaber kan MAMAMOVE nå flere kvinder i udvalgte boligområder og understøtte kommunens politiske ambitioner og handleplaner. Vi skaber målbare resultater og varig forandring i hverdagen.
For boligsociale aktører
Boligsociale aktører har en unik mulighed for at styrke lokale indsatser for trivsel og sundhed ved at samarbejde med MAMAMOVE. Vi står for at eksekvere træningen og evaluere indsatsen. Som boligsocial aktør hjælper I med at facilitere indsatsen i boligområdet og at rekruttere kvinderne til træningsfællesskabet.
MAMAMOVE fokuserer på små træningshold, der er skræddersyet kvindernes behov. Vi skaber målbare resultater og varig forandring i hverdagen.
Værdier
Nærvær
Styrke
Tillid
Mød samarbejdspartnerne
Beboerprojekt Nordvest
“MAMAMOVE er ikke blot en aktivitet, men et innovativt bud på, hvordan socialt arbejde og sundhedsfremme kan tænkes sammen på nye og virkningsfulde måder“
– Kia Bregenov-Beyer, Beboerprojekt Nordvest
Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning
MAMAMOVE understøtter arbejdet med at indfri målsætninger i København Kommunes Idrætsplan, idet initiativet fremmer inklusion og deltagelse i lokale idrætsfælleskaber og bidrager til kommunens ambition om at flere skal være fysisk aktive“
– Rikke Rasmussen, Leder i Idrætsudvikling, Københavns Kommune